Firmaprofil
Sundby Thy Autoophug blev grundlagt i 1964, og blev i 1976 overtaget af Conny og Svend Petersen. I 2019 overtog Allan Madsen, Sjørring produkt Sundby Thy autoophug og bygningerne på Stenbjergvej 71 og de fleste af Sjørring produkts aktiviteter blev flyttet hertil.
Firmaet var beliggende på adressen Sundbyvej 11 fra starten og frem til 1993, hvor de nuværende bygninger på Stenbjergvej 71, det gamle ”Sundby Teglværk”, blev købt. De nye bygninger blev efter endt renovering så småt taget i brug i løbet af 1995, og i 1996 var hele firmaet flyttet.
Med flytningen blev lageret udvidet til hele 7.500 m2, og der blev indrettet moderne værksted og kontor.
I 2019 begyndte opbygning af stor ny plads til modtagelse af jern og metal skrot.
Sommeren 2020 startede byggeriet af 160 kvm kontor og personalerum.
Med løbende investeringer i lager, værksted og miljø-foranstaltninger holder vi os på omgangshøjde med såvel udvikling som lovkrav, og vi ønsker fortsat at fremstå som en moderne genbrugsvirksomhed.